For besøgende

OPLEV DYRENS VERDEN I HØRBY MIKROZOO

Praktisk info til jeres besøg:

  • Mikrozooen er gratis i almindelig åbningstid
  • Der kan bookes et besøg uden for almindelig åbningstid, det koster  300 kr. på maks. 1 time.
  • Mikrozooen henvender sig primært til børn og unge i alderen 0-12 år; herunder børnefamilier, dagplejere, vuggestuer, børnehaver, skoler i mindre grupper samt  personer med særlige behov.
  • Der er mulighed for at nyde medbragt mad enten inde eller ude
  • Der er parkering lige uden for døren.
  • Når I besøger Hørby Mikrozoo, kan der kun være maks. 10 personer inde i zooen ad gangen.
  • Vi anbefaler at I bestiller besøget i god tid, for at få mest muligt ud af oplevelsen.

Hørby Mikrozoo er et nyt og spændende sted for dyreelsker i alle aldre. Her får både almindelige kæledyr og eksotiske dyr et nyt og kærligt hjem.

Som besøgende får I mulighed for at se og røre ved dyrene, samtidig med at I lærer om dyrenes adfærd og pasning på en interaktiv og lærerig måde. Hos Hørby Mikrozoo kan I opleve et bred udvalg af vores dyr, herunder små pattedyr (marsvin, kaniner, deguer, pindsvin og sugar glider), reptiler (slanger, skægagamer, gekkoer, frøer og skildpadder), insekter (melorme, vandrende pinde og græshopper), bløddyr (snegle) og hvirveldyr (fisk).

 

Vores mål er at give børn og unge en dybere forståelse for dyrevelfærd samt at skabe en forbindelse mellem dem og dyrene” udtaler underviseren ved Hørby Mikrozoo. “Vi tror på, at interaktion med dyr kan have en positiv effekt på børns mentale og fysiske sundhed“.

Hun siger også:

“Dyr kan også have en beroligende effekt på ældre med demens. De kan  være med til at skabe både tryghed og nærvær for den ældre. Det at nusse et dyr og mærke dets varme pels, kan dække behovet for fysisk kontakt og styrke den følelsesmæssige tilknytning. Desuden kan samvær med  et dyr være med til, at støtte bearbejdningen af hukommelse og give en følelse af ro og velvære for den ældre med demens. Forskning viser, at både blodtryk og puls falder, når vi f.eks. kæler for et dyr.

Dyr kan også vække minder fra barndommen – f.eks. tidligere kæledyr – og på den måde kan dyr være med til at stimulere hukommelsen hos den ældre demente”.

Vores rundvisninger giver indblik i dyrenes pasning og pleje, og vi lægger stor vægt på dyrenes velfærd. Derudover tilbyder vi specialiserede formidlinger om forskellige dyr, som tilpasses jeres behov som besøgende.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i Hørby Mikrozoo, hvor vi sammen kan opleve glæden ved at være tæt på dyrene.

Få en sjov oplevelse hos
Hørby Mikrozoo!

Kom og besøg vores dyr.